Attraktivt boligområde tæt på det hele

Støberiet har det, der skal til

Støberiet er perfekt for dig, der vil bo lige midt i byens pulserende liv med butikker og café-restaurantmiljø i samme ejendomskompleks med tilknytning til byens største P-plads og i gåafstand til stationen.

Tæt på det pulserende by- og shoppingliv

Støberiet er også stedet, hvor du kan slå dig ned i et hyggeligt og trendy café- restaurantmiljø, idet Asia slog dørene op til sin café/restaurant i oktober 2018. Nykøbing F. – og specielt området ved og omkring Støberiet – har i det hele taget et rigt og varieret handelsliv med attraktive butikker, caféer og hyggelige torve.

Fra jernstøberi til attraktivt butiks- og boligområde

Byggegrunden lige midt i Nykøbing F.’s hjerte har ligget øde hen siden 2011, hvor Holberg-Fenger Gruppen opgav at arbejde videre med deres projekt.

Maycon -ejendomsudvikling overtog grunden i november 2015 og gav området navnet Støberiet til ære for det jernstøberi, der tidligere havde ligget på grunden.

“Søstrene Grene åbner i Støberiet

”Vi har igennem længere tid oplevet en massiv interesse fra folk i Nykøbing Falster-området, som har efterspurgt en Søstrene Grene-butik i byen. Det er et stort privilegium med sådan en efterspørgsel, og vi forsøger altid at lytte til vores kunder. Samtidig er Nykøbing Falster en stærk handelsby med et stort opland, så vi er meget glade for, at vi har fået muligheden for at åbne en Søstrene Grene i byen til foråret 2018. I Støberiet får vi en god placering, en optimal planløsning for butikken og gode parkeringsmuligheder til vores kunder. Vi glæder os meget til at invitere hele Nykøbing Falster indenfor i Anna og Claras vidunderlige verden”.
Mikkel Grene, CEO og medejer af Søstrene Grene

“Opbakning fra byens borgmester

”At have en tom byggegrund lige midt i Nykøbing F., har i mange år været en torn i øjet på de, der bor og besøger byen. Det er derfor med stor glæde, at det ikke mere kun handler om byggeplaner på den tidligere “spøgelsesgrund”, men at disse nu også føres ud i livet og bliver til Støberiet – Nykøbing F.s nye butiks- og boligområde. Netop Støberiets miks af butikker, café, ejer- og lejeboliger i samme ejendomskompleks, vil skabe ekstra liv i bymidten til gavn og glæde for alle parter”.
Borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune

© Copyright - Støberiet.com